kirsten kardel sopran og sangcoach

 

 

Uddannelse

Jeg er sanger og stemepædagog med uddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, Musikhochschule "Felix Mendelssohn Bartholdy" i Leipzig og Complete Vocal Institute i København (diplom i klassisk sang inkl. musiklærereksamen samt uddannelse til autoriseret CVT-lærer 2015-2018).
Jeg er også uddannet kraniosakralterapeut og medlem af KST-foreningen.

 

Sanger

Som sanger har jeg koncentreret mig omkring oratorie og kammermusik med et repertoire som spænder bredt fra barok til ny musik men har også altid haft en kærlighed for Kurt Weills musik. Dette har været min døråbner til rytmisk musik som jeg er i gang med at udforske i forbindelse med min CVT-lærer-uddannelse.
Som medlem af trio SaKaZie har jeg uropført værker der er blevet komponeret direkte for trioen og har optaget en cd med nordiske julesange.
Jeg er stifter af duoen WintherThistle og barokensemblet fiori del barocco.

 

Speaker

Da jeg er opvokset i Hamburg slog jeg til da et speaking-bureau i København søgte efter nye tysktalende stemmer.
Jeg laver derfor primært tyske speaks men har derudover indtalt danske tekster for foreningen Hörbuch.
Jeg kan høres på tysk og bookes til tyske speaks via www.stemmer.dk.

 

Underviser

Sideløbene med konservatorieuddannelsen begyndte jeg allerede at arbejde som stemmepædagog. Siden 2014 beskæftiger jeg mig med Cathrine Sadolins Komplet Sang Teknik eller på engelsk Complete Vocal Technique (CVT) og blev så bidt af den at jeg begyndte uddannelsen som CVT-lærer ved Complete Vocal Institute i København (2015-2018). Uddannelsen fra CVI har givet mig blod på tanden til at dedikere endnu mere tid til undervisning, da den har inspireret mig til at kunne undervise både mere nuanceret, mere konkret og i alle musikalske genre samt talestemmen.

 

Kraniosakralterapeut

Jeg synes at kraniosakralterapi er bedst som præventiv behandling mod f.x. hold i nakken men det kan også i den grad bruges til at afspænde musklerne omkring sang- og taleapparatet.
Hvis du er interesseret i en behandling kontakt mig først via telefon eller mail. Efterfølgende er du velkommen til at booke tider via mit online-booking-system, hvor du også kan se mine priser. Hvis du gerne vil vide mere om kransiosakralterapi generelt så besøg KST-foreningens hjemmeside.